Frihed og folkestyre Kapitel 5

 

Ved hjælp af udvalgte eksempler betragtes arbejdet med ”Frihed og folkestyre” på Holbæk Private Realskole således:

Vores skoles traditioner og kultur har stor betydning, når demokrati, frihed og folkestyre implementeres , som en naturlighed i skolelivet.

Tryghed er nøgleordet. Demokrati og frihed kræver tryghed. Vi lægger meget vægt på, at den enkelte elev har en tryg hverdag, så elevens trivsel og oplevelse af sammenhold er i højsædet.

En tryg hverdag i et trygt miljø skaber tillid, ro og stabilitet i hverdagen, så eleven tør ytre sig i alle situationer og fora. Frihed til at turde sig fra eller til. Frihed til at kunne tage sine egen beslutning og stå ved denne.

Demokratiet udspringer i klassefællesskabet, hvor alle skal have lyst til at komme til orde og opleve, at enhver holdning og opfattelse er vigtig. Skolens elevråd   er en anden vigtig del af elevernes demokratioplevelse.

Medbestemmelse og medansvar indgår i alle sammenhænge, så eleverne på alle klassetrin opnår viden og indsigt i de demokratiske processer. Vi tilstræber, at vores omgang lærer /elev og elev / elev imellem sker med en gensidig tillid, hvor der skabes rammer for ligeværd og respekt.

De humanistiske fag:

I de humanistiske fag er det en selvfølge at arbejde med frihed og folkestyre.

På Holbæk Private Realskole er en del af undervisningen i både dansk, engelsk og tysk tilrettelagt, så der arbejdes med de enkelte landes styreform. I fagene historie og samfundsfag indgår emnet naturligt.

I dansk arbejdes der i udskolingen bl.a. med tekst/billedhistorie. Her arbejdes der med billeder/ tekster som går tilbage til enevælden, over demokratiets indførelse og frem til de tekster. Gennem disse får eleverne et indblik i, hvorledes levemåde/regeringsform har været med til at ændre vores litteraturhistorie.

I engelsk og tysk er det en del af fagene, at eleverne lærer om de enkelte landes opbygning - herunder hvorledes landene styres, og har været styret op gennem tiden. Når eleverne laver projekter om de enkelte lande, er det en naturlig del, at dette område også afdækkes.

Fælles mål for engelsk foreskriver at eleverne skal være i stand til at "Anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog".

I tysk skal eleverne kunne "Anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande”.

Det tilstræbes at vi tager eleverne med i den daglige beslutningsproces, men vi ser elev inddragelse -demokrati som en vigtig del af den fremtidige skole forestiller os, hvor eleven er med i egen lærings/udviklingsproces.

Vi ved som faglærere, hvilke mål eleverne iht. Fælles Mål, skal være tæt på efter 9. klasse.

Målene er nedskrevet, men arbejdsprocessen hen mod målene er et område, hvor eleverne typisk kan komme på banen.

Selve medbestemmelsen er tilstede i arbejdsprocessen, hvor nogle elever har behov for at arbejde praktisk-musisk med en tekst, og andre har behov at sidde og fordybe sig.

  •  Den enkelte elev/eleverne er medbestemmende og gives indflydelse på undervisningens indhold og form på et relevant niveau i forhold til elevernes forudsætninger, behov og potentialer.

  • Den enkelte elev/eleverne indgår i klassediskussioner, laver undersøgelser, spiller rollespil m.m. om aktuelle emner, herunder politiske emner.

  • Den enkelte elev/eleverne får mulighed for og adgang til at danne og give udtryk for personlige meninger.

  • Den enkelte elev/eleverne kan frit komme med ideer og meninger om det, der arbejdes med, uden at være bange for at være uenig med lærerne eller andre elever. 

  • Der tages hensyn til den enkelte elevs/elevernes forskellige forudsætninger for deltagelse i demokratiske processer, herunder fagligt niveau, sprog og kulturel baggrund, så den enkelte elev/eleverne får optimal mulighed for deltagelse.

  • Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at kunne handle og orientere sig succesfuldt og frugtbart i forhold til andre, herunder viser respekt for andre elever og læreres forskellighed, uanset køn og forskelle i religion, kultur og interesser.

  • Den enkelte elev/eleverne kan forholde sig til et givent mindretals argument og samtidig vise forståelse for flertallets magtposition og dermed acceptere demokratiets spilleregler.

  • Den enkelte elev/eleverne får mulighed for at forholde sig kritisk og argumenterende i undervisningen.

De naturvidenskabelige fag:

Elevindflydelse kan ske på flere niveauer. Det kan fx ske ved, at klassen sammen med læreren diskuterer, hvilke dele af de centrale kundskabs- og færdighedsområder der skal lægges vægt på i det næste undervisningsforløb.

Hvis læreren har bestemt, at det næste forløb skal handle om samfundets ressource- og energiforsyning, kan eleverne være med til at vælge perspektiveringen. Skal det handle om elforsyningen i Danmark? Skal det handle om den enkelte husholdnings anvendelse af energi og derudfra en perspektivering til hele samfundet? Skal der arbejdes med principper for energiproduktion med fokus på brugen af fossile brændsler over for anvendelse af vedvarende

energikilder? Eller skal der arbejdes med ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden?

Eleverne kan være med til at bestemme, hvordan der skal arbejdes. Skal klassen fx deles op i 2 arbejdsgrupper, hvor den ene gruppe arbejder med energiforsyningen i Danmark, mens den anden arbejder med den enkelte husstands brug af energi. Arbejdet kan munde ud i en

“meningsudveksling” – et rollespil om dilemmaet mellem den enkelte husstands behov og samfundets muligheder.

En anden opdeling af klassen kunne være i tomandsgrupper, der fik til opgave at arbejde med et apparat til energiforsyning. Nogle kunne arbejde med solceller, mens andre arbejdede med termogeneratorer og andre igen med brændselsceller. Der kunne også være et par grupper, der havde fokus på anvendelse af fossile brændstoffer.

Elevrådsarbejdet:

På Holbæk Private Realskole har vi to elevråd. Et for 0.-5. klassetrin og et fra 6. til 9. klasse. De mødes sammen medelevrådskontaktlærerne ca.

en gang hver måned til et møde hvor de drøfter mange forskellige ting.

Det sidste store område elevrådet har haft medindflydelse på er indretning af et grupperum for overbygningen, samt planlægning af en skolefest.

Desuden tages mange ting i forbindelse med elevernes trivsel op her.

Skolen sætter to  lærere til rådighed for de to elevrådet og har afsat de nødvendige midler til

arbejdet. Ligeledes kan elevrådet til enhver tid bede ledelsen medvirke i møderne, for

drøftelse af emner på elevernes opfordring.

 

Dato for evalueringen: Forår 2019
Den skriftlige rapportering er sket d. 3.4.19

Evalueringsmetode:

Vi har valgt at evaluere vores indsats inden for området ”Frihed og folkestyre” ved at lade

vores selvevalueringsudvalg debattere, hvordan vi gør det i dagligdagen.

Derudover har vi i den generelle trivselsundersøgelse fra d. 1.3.19 spurgt alle elever om de føler de kan sige deres mening i klassen, samt om de er med til at bestemme.

 

Evalueringsresultat:

Vi mener at de rammer vi lægger omkring skolen og den kultur der hersker på stedet er medvirkende til at skabe elever, som kan bidrage som aktive samfundsborgere, med demokrati og ligeværd som en livsholdning.

Trivselsundersøgelsen fra 1.3.19 viser dog at vi kan blive langt bedre vi kan blive langt bedre til at styrke vores elever i at kunne sige deres mening frit, samt skabe et undervisningsmiljø som giver tryghed til at gøre det.

Undersøgelsen viser også en forskel blandt kønnene, som vi skal være opmærksomme på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mål frem mod næste evaluering:

Når lærerne udarbejder deres årsplaner, skal frihed og folkestyre indgår som en beskrevet del af deres indholdsplan - og allerede nu indtænke organisationsformer og læringsrum, der støtter elevernes mulighed for at være demokratisk aktive og ytre deres mening. Frihed og folkestyre skal ses - ikke kun i forhold til undervisning - men i forhold til skolens samlede virke.

Handleplan:

Vi finder ikke der er de store behov for udviklingsindsatser i forhold til den faglige indgang til frihed og folkestyre, men der er brug for et arbejde i klasserne for at styrke elevernes mod til at ytre sig, samt skabe de trygge miljøer hvor det kan lade sig gøre. Derfor skal vi have et lærer-temamøde, hvor det brede arbejde med elevernes trivsel debatteres. På mødet vil dagsordenen handle om opmærksomhed på marginalisering af elever eller elevgrupper, organisationsformer der understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber, strategi og handleplaner ved bekymring for mistrivsel og/eller radikalisering og endelig ligestilling mellem kønnene. Dette temamøde vil finde sted i foråret 2020. 

 

Næste evaluering:

Frihed og folkestyre evalueres igen i foråret 2021.

triv.PNG
triv 2.PNG